|
Hvor bor Gud?
Man skal passe på med at sige, hvor Gud
bor eller befinder sig. Uanset hvad man siger, så slår ordene ikke til.
Når det derfor hedder, at Gud er i himlen, så betyder det ikke, at Gud
er et bestemt sted.
Siger Bibelen noget om, hvor Gud bor? Jeg mener: bor han i himlen, som
man ofte hører? Hvordan ved man det?
Jeg blev lidt paf, for hvad svarer man dog, men jeg svarede - nok lidt
tøvende: "Gud er alle steder". "Alle steder?" - spurgte han. "Ja",
svarede jeg - lidt mere tøvende, for jeg kunne godt høre, at det var
lidt diffust. "Er han så også inde i lampen?" "Jo", svarede jeg endnu
mere usikkert. "Og nede under bilen?" "Jo, men..", og nu ville forsøge
at sige lidt mere. "Også inde i Peter Pedal?" - det var sådan en lille
tøjbamse han havde, med kugler indeni. Og så raslede han med den, lyste
op og sagde: "Jo, det er han. Jeg kan høre ham!" - sagde han glad.
Så man skal passe på med at sige, hvor Gud bor eller befinder sig.
Uanset hvad man siger, så slår ordene ikke til. Når det derfor hedder,
at Gud er i himlen, så betyder det ikke, at Gud er et bestemt sted.
Det bedste er nok at sige, som Jesus siger i
Johannesevangeliet
kapitel 17 vers 20-26, hvor han taler om, at Faderen
er i ham, og han er i Faderen. Gud er i os, og vi er i Gud. Derved
bliver Gud aldrig et objekt, som vi kan gøre til genstand for
observation, eller som vi kan pakke ind, hverken i en dukke eller kasse.
Vi kan ikke engang pakke Ham ind i en kirkebygning.
Så måske er åndedraget den bedste beskrivelse af forholdet mellem Gud og
os. Gud er os lige så nær som luften omkring os. Og i den forstand -
altså som luften omkring os - er vi i Ham. Vi lever i Ham, også selvom
vi ikke kan se Ham eller tænker over det hele tiden. Som luften er Han
blot til stede, trofast og nærværende og livgivende.
Men for at vi kan leve, må vi indånde luften. Hvis vi ikke gør det, dør
vi.
På samme måde må vi også lade Gud tage bolig i os. Vi må åbne vore
hjerter og munde og alle vore sanser for Ham, for at Han kan leve i os
og vi i Ham. Med andre ord: Så stor er Gud og lige så altomfattende som
luften, vi indånder |